Digital antologi. Et lille monument over den elektroniske litteraturs første fase.

Traditionel trykt litteratur kan være ret så overlevelsesdygtig. Selv bøger, der udgives i små oplag, og hvis livsbane fra trykkeri til makulator bliver kort, forsvinder sjældent fuldstændigt. Der står stadig et eksemplar af dem på biblioteket, hvis ikke flere. Og andre eksemplarer har fundet tilflugt i private bogreoler, hvor ingen nænner at gøre det af med dem, måske i generationer. Bøger overlever på mærkelig vis.

Den elektroniske litteratur derimod kan være utroligt flygtig. Ikke mindst den eksperimenterende, som slet ikke tager nogen bogform, lever ofte en omflakkende tilværelse på skiftende adresser. Meget af den må allerede formodes at være forsvundet som dug for solen, kun efterladende sig 404-fejlmeddelelsen: "Siden du søgte findes ikke". Og blandt andet derfor kan det være sin sag for den nytilkomne læser at finde vej ind til den digitale genre og at få overblik over den. Det kan være afgørende med klare indgangsporte og institutioner, som bevarer, vælger og guider, og de findes heldigvis.

Vil man ledes på vej ind i den elektroniske litteratur, kan man med fordel starte hos Electronic Literature Organisation, som er en af de aktører, der siden 1999 har gjort en indsats for både at kortlægge, udforske og "showcase" genren. Og i efteråret udgav ELO så det første bind af sin samling af elektroniske værker: Electronic Literature Collection Volume One. En udgivelse, som må siges at være den mest gennemførte oversigt over betydningsfulde digitale litterære værker til dato.

Antologien, der er blevet et uhøjtideligt monument over den nye genres første fase, udkom i to – identiske – udgaver: på nettet og som cd-rom. De litterære værker præsenteres, så de kan opleves i deres rette element i dialog med det øvrige net. Men ved at konservere dem på en cd-skive, der kan rekvireres (gratis!) af biblioteker og andre interesserede, indskriver man dem samtidig blandt den traditionelle litteraturs værker, hvilket ikke er uden betydning.

I alt 60 elektroniske tekster er blevet udvalgt af de fire redaktører, N. Katherine Hayles, Nick Montfort, Scott Rettberg og Stephanie Strickland. De fleste værker er engelsksprogede, og de mest fremtrædende forfattere, med hver hele tre værker, er canadiske Jim Andrews og britiske John Cayley, som da også begge har været blandt feltets pionerer. Andrews' bidrag er visuelle og lydlige formeksperimenter, der griber tilbage til den konkrete poesi og gør læseren/lytteren medskabende. Cayleys værker kan omvendt afspilles helt uden interaktion, hvis man vil. For eksempel det Walter Benjamin-inspirerede digt Translation, hvis ord oscillerer imellem engelsk, tysk og fransk eller, som forfatteren selv siger, kommer til overfladen, flyder og synker: "Hvis en passage drukner på ét sprog, kan den komme op igen på et andet".

"Ambient" er betegnelsen, Cayley selv giver sine bevægelige tekster, et "dynamisk lingvistisk stykke vægkunst". Samme beskrivelse kan også anvendes på amerikaneren Brian Kim Stefans' elleve minutter lange tour de force af en tekst-animation, Dreamlife of Letters (2000). I udgangspunktet et indlæg i en teoretisk debat om litteratur og seksualitet, men samtidig et fantasifuldt smugkik indenfor hos alfabetet efter lukketid. Et forsøg på at udtrykke noget mere præcist og nuanceret hinsides normalsprogligheden. Stefans åbner for et overvældende katalog af måder at sætte bogstaver og ord i bevægelse, hvilket naturligt nok har inspireret mange andre.

"Ambient" er kun et af en lang række indkredsende nøgleord, som værkerne i antologien er mærket med og kategoriseret efter i en liste med tilhørende forklaringer. Nogle ord er mere nøgterne, som "Flash" (for programmet) og "approprieret tekst" (for arbejdsmetoden), andre mere kreative og appetitvækkende: "wordtoy", "hacktivist" og "stretchtext". Nøgleord som udvider Electronic Literature Collection til også at blive et skitseret portræt – af en ny litteratur som endnu ikke er stivnet i en endelig form. Alle værker ledsages desuden af både redaktørernes og forfatterens respektive beskrivelser, samt en kort vejledning i, hvordan værket kan læses eller helt konkret skal bruges, hvilket alt sammen gør antologien til et ideelt sted at starte for nye elektroniske læsere.

Det er pædagogisk og let anvendeligt, men sjovt nok også lidt old school kikset – det ligner ikke en digital udgivelse fra 2006. Og på den måde afspejler udgivelsen faktisk også mange af de medtagne værker. En del af kiksetheden kan nok tilskrives grafiske stilforskelle mellem USA og Europa, men den elektroniske litteratur vokser også ud af en computeræstetik, der ligger langt fra den trykte bogs renskurethed, og gudskelov for det. Det er og skal være et andet sprog. Men det drejer sig samtidig om – til tider meget – komplicerede tekniske eksperimenter, der er udført af kreative individer, som har været nødt til at koncentrere sig om en afgørende effekt og har måttet se stort på finishen. Idéværker i én forstand, og uden produktionsselskab bag. Det er med det i baghovedet, man må komme dem i møde.

Et eksempel er "Morningside Vector Space", som indgår i Millie Niss' serie af Oulipoems: et remake af den franske Oulipo-digter Raymond Queneaus klassiske Stiløvelser. I den digitale version er de mange udgaver af samme historie/digt komprimeret til én tekst, som man til gengæld kan justere til nøjagtig det stilleje, man ønsker sig, ud ad to akser: fra "forenklet" til "prætentiøst" og fra "sociologisk" til "melodramatisk". Grebet er raffineret, men grafisk ligner det primitiv Power Point.

Rob Wittigs The Fall of the Site of Masha, der fortælles ved hjælp af tre stadier i en kvindes personlige hjemmeside – fra dens opbygning med clipart-engleidyl til dens forfald i hacker-satanisme – spiller til gengæld bevidst på det hjemmestrikket kitschede. Imens det underliggende kriminalplot kalder på éns indre Sherlock Holmes.

Men det simpleste udstyr og den største interaktion har vist Jon Ingolds spil-fortælling All Roads, der skrives i konstant dialog med læseren, som ikke levnes en ledig stund. Jeg vågnede for eksempel stående på skafottet ved solopgang og skulle forsøge – med ord alene – at finde en sidste flugtvej. Ikke nogen nem opgave, hvis ikke man har erfaring med den slags. Men billedskabende var det, dybt ned i underbevidstheden.

Elektronisk litteratur kan, som de siger, ganske rigtigt være svært at tage med i seng. Men man får også meget sjældent lejlighed til at falde i søvn under læsningen.
 

Bragt i Weekendavisen #3, 2007

Christian Yde Frostholm: Livet på nettet

__